Jeg startede med at tatovere i 1995 på et tidspunkt hvor der hverken var tattoo studier eller professionelle tatovører i Chile og det meste viden på området kom fra udlandet.
På den baggrund startede jeg min rejse inden for denne selvlærte kunst og da jeg lavede den første tatovering, besluttede jeg, at dette var, hvad jeg ønskede at beskæftige mig med fuld tid. I begyndelsen tatoverede jeg i mit eget hjem for en kreds af venner, og efterhånden også kunder som voksede dag for dog. Når jeg i dag tænker tilbage på den opstart, fylder det mig med stolthed.

Sådan var begyndelsen, indtil pladsen og efterspørgsel efter mit talent gjorde det nødvendigt at udvide og åbne mit eget første uafhængige tatoo studie i Providencia området.
Det er her i mit studie jeg, efter en lang og ensom opstartsfase, hver dag samarbejder med den talentfulde kunstner, Paulo. Sammen møder vi udfordringen omkring præcist at oversætte de historier, som vores kunder bringer os, til smukke illustrationer.
Selvom jeg er meget kendt for specielt mine tribal og skygge tatoveringer, har jeg efterhånden bevæget mig mere over i fuld farve tatovering.

I dag kan jeg sige, at jeg føler mig meget heldig over at have en kundebase, der kommer fra hele landet og fra udlandet. Kunder som stoler så meget på mig og de gang på gang er villige til at give mig frie tøjler og lade mig oversætte deres tanker og idéer til tatoveringer. Naturligvis har jeg altid gået lidenskabeligt op i min profession og jeg gør altid et job stykke arbejde. Derudover har jeg en høj standard for ordenssans og hygiejne og jeg giver altid oprigtig rådgivning omkring de forslag jeg modtager. Takket være en stigende grad af åbenhed i forhold til design, farver og størrelser, har jeg haft mulighed for at lave tatoveringer, som ejerne selvsagt har været meget tilfredse med, men som også har givet mig en stor personlig og professionel tilfredshed.

I øjeblikket arbejder jeg med hundredvis af personer og benytter meget forskellige stilarter. Jeg har også haft fornøjelsen af at blive inviteret flere år i træk, til at arbejde i andre respekterede tatoo studier i Europa; Tyskland, Danmark og Færøerne, hvor mange personer har bedt mig om hjælp til projekter som lever op til deres idealer. Projekter som har haft en dyb og varig betydning for hver en af dem. Det har hjulpet mig til at bibeholde et højt niveau af nytænkning, engagement og fleksibilitet. Mine idéer og tanker, blander sig med idéer og tanker fra tatovører fra andre kulturer og skaber en strøm af nytænkning som mine kunder nyder godt af.